“Skal man bare spise dem og så læne sig tilbage?”

Et meget passende spørgsmål at starte den her blog med. Jeg vidste jeg ville i gang med at mikrodosere. Jeg havde gjort mig tanker om både fysiske, psykiske, sociale og juridiske konsekvenser. Jeg havde fundet ud af hvilket stof jeg ville mikrodosere – og ud af hvordan jeg skulle få fat i det. Jeg havde sågar fået lavet mine førstet mikrodoser i form af kapsler, med tørret svampe-materiale. Jeg var efterhånden meget tæt på at kunne starte mit eksperiment, men to ting stod stadigt uklare for mig:

• Hvordan, hvor ofte og hvornår skulle jeg tage mine mikrodoser?
• Hvordan- og hvad ville jeg måle i forhold til min udvikling og min intention for forløbet.

Se artiklen om hvordan jeg lavede mine mikrodoser

Sådan lavede jeg mine microdoser

Protokollen

I forhold til hvornår og hvor ofte jeg skulle tage en dose, valgte jeg at følge Fadiman protokollen. Fadiman protokollen byder at tage en dose hver 3. dag. Og bruge de 2 dage mellem doseringerne på at mærke sig selv, i en helt normal og ikke-påvirket tilstand. 

Protokollen specificeres som: dose day, transition day, normal day – repeat. Så en dag hvor du doserer – og eventuelt bemærker en forandring. En transition day – eller overgangs dag hvor du eventuelt måtte bemærke en effekt fra dosen dagen før. Og slutteligt en normal dag, hvor al effekt fra dosen er ude af kroppen igen, og du derfor må formodes at være helt normaliseret.

Mikro-integration

Det tiltalte mig meget at protokollen fordrede en form for mikro-integration. Hvad end jeg erfarede de dage jeg doserede, ville straks kunne blive overført til almindelige dage. Hvor det så var mit eget arbejde og værk, at få erfaringerne indarbejdet i det liv jeg lever. Eller set fra et neurologisk perspektiv: Nogle dage ville give mig højere neuroplasticitet, og øge muligheden for at forme nye neurale koblinger. Og de efterfølgende dage ville jeg så selv skulle “gå ned af de nye stier” i hjernen, i forhold til min kognitive adfærd. – Og træne eventuelt nye måder at tænke på.

Jeg har haft mange psykedeliske oplevelser og indre rejser, hvor jeg har erfaret store indsigter i mit liv. Indsigter som jeg har haft lyst til at handle på, men ikke altid har haft held med at integrere tilbage ind i det normale hverdagsliv bagefter. Med mikrodosering og Fadimans protokol virkede det til, at der var en anden rytme og præmis i forhold til at få indsigterne integreret. Det ville selvsagt være langt mere subtile indsigter der ville blive høstet, end de store “big bang” indsigter der kan følge med en psykedelisk oplevelse. Med Fadimans protokol ville jeg ikke komme til at dosere på faste ugedage, så jeg måtte have mig et system, så jeg kunne holde styr på hvilke dage jeg skulle dosere.

Styr på dagene

Som den store LEGO fan jeg er, var det oplagt at bygge en lille doserings-kalender ud af LEGO. På en lille plade arrangerede jeg en række gule og blå klodser. Hver klods repræsenterede en dag. Og farven fortalte mig om jeg skulle tage en dose eller ej. De blå klodser var doseringsdage. En lille LEGO mand skulle så få lov til at hoppe fra klods til klods og fortælle mig om det var dose-day eller ej. Jeg placerede kalenderen i mit køkken, ved siden af mine vitaminpiller. Og hver morgen kunne jeg så flytte den lille LEGO mand til en ny klods.

Artiklen fortsætter længere nede