Sådan lavede jeg mine mikrodoser
Artiklen her er en del af en serie
Denne artikel indeholder personlige observationer, anekdotisk evidens og subjektive refleksioner.
Disclaimer
Indholdet skal ses som rent informativt til studie- eller uddannelsesmæssigbrug, og det er på ingen måde en opfordring til at bryde gældende lovgivning, eller til at eksperimentere med ulovlige substanser.
Video længere nede i artiklen
Svampe-grow-kitttet
Kort tid efter at jeg havde bestilt mit svampekit på nettet, modtog jeg en besked om at min pakke var kommet. Jeg var super spændt på at se hvordan sådan et svampe-growkit så ud. Og ydermere spændt på at få det startet op, og på at komme tættere på, at komme i gang med at mikrodosere.
Svampe-kittet kom i en plastboks. Plastboks ala dem du køber kartoffelsalat i, i super markedet.Men i stedet for kartoffelsalat, ligner det mere en eller anden afart af en cheese-cake, det der er i æsken. Det hvide mycelia, som er den egentlige organisme, vokser og forgrener sig i en blanding af rugkerner, savsmuld og vermiculite. Det giver myceliet et perfekt medie med både næring, fibre og struktur som samtidig, grundet vermiculiten, kan holde på en masse fugt. Og dermed skabe et jordbundslignende miljø.
Med i kittet var der også en stor, stiv plastikpose og nogle papirclips. Kittet fungerer så således ved at man stiller plastikbakken ned i plastikposen, og lukker posens top og klemmer den fast med clipsene. På den måde skabes der et micro-klima i posen og omkring myceliaet, som har meget høj luftfugtighed.
Anvisningerne fortalte mig at jeg et par gange om dagen skulle åbne posen og puffe den lidt i og op, for at skifte luften, og så spray med en vandforstøver ned i posen. -Og så ellers stille posen et lunt sted, men uden for direkte sollys. Og så ellers bare vente.
Læs også fra FAQ’en
Det begynder at gro
Jeg var helt vildt spændt hver eneste morgen jeg stod op, for om der var noget nyt at se inde i den kondensduggede pose. Efter en lille uges tid så jeg de første tegn på liv. Små brune knappenåls lignede knopper var begyndt at komme til syne. “Svampehyfer” hedder de med et fint ord. De er det første synlige forstadie til myceliets frugtlegemer. Altså det vi kalder for en svamp. Men kan nærmest sige at som et æbletræ sætter knopper som senere bliver til æbler, er svampehyferne myceliaets knopper, og svampene dets æbler eller frugtlegemer.
Nu gik det stærkt – time for time kunne jeg over de næste par dage se hvordan de små knopper voksede frem. De brune hoveder på knopperne begyndte at hæve sig op over mediet, på små hvide søjler. De lignede stadig ikke rigtigt svampe – nærmere mere små tændstikker med alt for store svovlhoveder i forhold til længden på stikken.
De små tændstikker voksede støt. De begyndte at tage en mere svampelignede fason. Et par dage senere var de blevet til overraskende store svampe, i forhold til hvor små de havde været kort tid forinden.
Tid til at høste
Det anbefales at man høster sine svampe inden hinden mellem svampens hat og stængel brydes. Ud fra denne anbefaling vurderede jeg at det var tid til at plukke mine svampe. Udstyret med et par gummihandsker gik jeg forsigtigt til værks med at plukke de små, UFO lignende væsener nede i posen. Svampe kommer i såkaldte skyld eller flush – det vil sige at der vokser en serie frem som så kan plukkes. Og så kort tid efter kommer næste flush, og en ny serie vokser frem.
Instruktionen til svampe-kittet fortalte at man med kittet kunne forvente 3-4 flushes. Jeg kunne dog hurtigt vurdere, at jeg ikke havde behov for mere end mit første flush, til at gennemføre mit eksperiment.
Artiklen fortsætter længere nede
Get Dosed
Tilmeld dig The Dose
Tørringen
Svampe svinder med mere end 90% i vægt og størrelse når de bliver tørret, så det var svært at vurdere præcist hvor mange svampe jeg skulle bruge, førend jeg havde fået dem tørret.
Lidt lavpraktisk valgte jeg at pakke svampene i køkkenrullen og lægge dem på en lun radiator. En dags tid senere var de knastørre og blevet utroligt små og krøllede. Jeg havde besluttet mig for at mine mikrodoser skulle laves som kapsler, med pulveriserede, tørrede svampe i. Det virkede som den mest praktiske og mest nøjagtige måde at dosere psilocybinen på.
Doser og kapsler
Udstyret med en gammel coffe-grinder, som jeg var sikker på jeg ikke ville skulle bruge igen, gik jeg i gang. Fyldte grinderen og “blendede” de tørre svampe til et fint pulver. Grågønt støv steg ud af grinderens kammer, da jeg endeligt holdt inde med at grinde. Det lugtende af en blanding af våde hundepoter og prut. Jeg havde indkøbt en bøtte med tomme vegetabilske kapsler og en vægt med to decimaler til formålet også. Med det fine støv i en skål kunne jeg nu begynde at fylde den første kapsel. Scoop for scoop fik jeg fyldt de små hylstre op, mens jeg hele tiden afvejende, og sikrede mig at mængden var korrekt.
Jeg lavede doserne på det mildeste niveau muligt. Jeg havde læst mig frem til nogle anbefalede størrelser for Psilocybin svampe, og startede i den laveste ende. Jeg lavede samtidig også kun et par doser til at starte med. Så kunne jeg senere justere op eller ned i dosens størrelse, alt efter hvad jeg gjorde mig af erfaring.
Se min video
Note: Videoen her beskriver begivenheder der er foregået tilbage i 2017/2018, og dermed er eventuelle lovbrud forældet i forhold til retsforfølgelse (straffeloven om euforiserende stoffer med strammeramme på op til 2 år).
Videre herfra
De første kapsler var færdige, og jeg vurderede at jeg havde nok øvrigt svampemateriale til at færdiggøre mit eksperiment. Derfor terminerede jeg mit growkit og smed det ud, inden det begyndte at sætte flere svampe. I den næste artikel kan du se og læse hvordan jeg så valgte rent praktisk, at ville mikrodosere.
Artiklen her er en del af en serie
Har du et spørgsmål?
Stil dit spørgsmål direkte til microdoser, via Facebook Messenger
Følg microdoser
Følg diskussionen og få besked om nyt indhold og artikler, dér hvor det passer dig
