fbpx

Derfor startede jeg med mikrodosering

Artiklen her er en del af en serie

Se video længere nede i artiklen

Har du nogensinde overvejet om du lever som den bedste version af dig selv? Altså udlever dit fulde potentiale. Eller om der er lag livet og din bevidsthed som du ikke har adgang til?
Det spørgsmål har altid fascineret mig helt vildt.
Især synes jeg forholdet mellem hvordan vi tænker og hvordan vi lever er spændende. For i min model af verden er der ingen tvivl om, at tingene hænger sammen: Det jeg siger, det jeg gør og den jeg mener jeg er, er dybt relateret til den måde jeg tænker på.

De neurale netværk i min hjerne skaber mine tanker. Tanker bliver til ord. Ord bliver til handling. Handling bliver til adfærd. Adfærd bliver til karakter og personlighed. Med andre ord; måden hvorpå jeg tænker er i høj grad den jeg er.
Lad os et øjeblik lege at den præmis er rigtig…  at det jeg tænker, er den jeg er.

Kan jeg ændre den jeg er?

Så er det næste spørgsmål der står for, jo spørgsmålet: Kan jeg ændre min måde at tænke på? Kan jeg ændre mig selv? – kan jeg bryde mine mønstre? – kan jeg fysisk ændre min hjerne, til at tænke på en anden måde? Eller er det hele givet på forhånd? – gennem min arv og mit tidlige miljø.

Måske har du hørt nogen du kender sige – eller måske selv sagt – sætningen: “jeg er den jeg er – det kan jeg ikke ændre/gøre for”. Jeg tror vi kan ændre os hele livet – men jeg er også klar over at det bliver sværere og sværere, med tiden.

Hjernen er som modellervoks

Forsimplet set så fungerer hjernen og dens neurale netværk lidt som en klump modellervoks. Lige når det kommer ud af boksen er det helt blødt og formbart. Det fænomen kaldes neuroplasticitet. Og det er i virkeligheden fint ord for “formbar hjerne”. Som børn og unge har vi enorm høj néuroplatisicet. Vores hjerne former og tilpasser sig i takt med, at vi lærer og tilpasser os ind i den verden vi er født i.

Som tiden går, bliver modellervoksen mere stiv og hård. Den bliver sværere og sværere at modellere med. Og nogle steder kan den næsten virke som om den er blevet til porcelæn. Sådan er det også med vores hjerner. Vores måder at tænke på, vores holdninger og vores reaktionsmønstre bliver faste og effektive. Hjernen bliver en super tilpasset skulptur – hypereffektiv til at agere i den verden-  og det liv – vi lever i.

Optimalt ikke-optimalt

Det er jo fantastisk at vores hjerne kan det! Og i en optimal verden ville det da også være den perfekte tilstand at leve i. Hvis det da ikke lige var for det faktum; at vores hjerne måske ikke altid har tilpasset sig efter de bedste forhold. Måske har du oplevet svigt i din barndom. Været ude for et traume som voksen. Været stresset eller deprimeret over længere perioder. – Eller tillagt dig dårlige vaner gennem det liv du har levet.

Med andre ord: måske er dit – før så bløde – modellervoks, tørret ind i ikke så heldige folder og mønstre. Og nu er det pludseligt blevet svært; at droppe cigaretterne; At få bugt med den irrationelle vrede der kan komme over dig – eller svært at komme ud af de ængstelige tanker der holder dig fanget hjemme, mere end du dybest set har lyst til.

Artiklen fortsætter længere nede

Get Dosed

Tilmeld dig The Dose

Psykedeliske stoffer gør hjernen blød

Siden min tidlige ungdom har jeg kendt til psykedeliske stoffer. Og jeg altid været fascineret af deres evne til at bringe os uden for vores vante referenceramme. Det vil sige; gøre os istand til at se os selv udefra, og for en stund tænke anderledes om os selv og det liv vi lever. En oplevelse der ofte bringer indsigt og motivation til forbedrende ændringer af personlig karakter.

Og forskning har faktisk også konkluderet at indtag af psykedeliske stoffer sætter hjernen i en tilstand af neuroplasticitet. Det vil sige – forsimplet set – at du under et psykedelisk trip rent faktisk har mulighed for at modellere dit ler igen. 

Respekt for den psykedeliske oplevelse

Jeg har dog samtidig også altid haft stor respekt for den psykedeliske oplevelse. Den kan være skræmmende. Den kan være svær at kontrollere. Og den kræver i min optik forberedelse og kompetente mennesker omkring dig, hvis den skal bruges optimalt. F.eks. som led i personlig udvikling.

For ca. 3 år siden hørte jeg Paul Austin tale til TheNextWeb konferencen. Han talte om “microdosing”. Ideen om at tage så lille en dosering af et psykedelisk stof at du ikke ryger på trip af det.  I stedet beholder du din ordinære sans af virkelighed, men med en øget neuroplasticitet.  Altså: muligheden for at gøre din modellervoks blød igen; muligheden for at arbejde med de mønstre du ønsker at ændre eller etablere. –  med din hverdag og dit eksisterende liv, som rammen du gør det i.

Wow – her stod der en moderne mand. Velklippet og succesfuld, på en tech-konference og talte om psykedeliske stoffer. Og om hvordan blot små mængder af disse, kunne give en højnet tilgængelighed af flow state, øget kreativitet, give en højnet oplevelse af nærvær. – og gøre os i stand til at arbejde med os selv  – med en blødere modellervoks end ellers.

Han havde min fulde opmærksomhed!

Limitless?

Det lød jo for godt til at være sandt!  – med et zoom var jeg tilbage til følelsen jeg havde, da jeg første gang så filmen Limitless. Jeg overvejede og researchede og overvejede noget mere. Og i December 2017 var jeg klar til at starte mit eksperiment – med mig selv som forsøgskaninen. Microdoser.dk er min afrapportering fra mine erfaringer og oplevelser med det at ville mikrodosere. Samt den viden jeg har samlet op undervejs.

Velkommen til projekt Microdoser.

Se min video

Derfor startede jeg med microdosing

Har du nogen-sinden overvejet om du lever som den bedste version af dig selv? – eller om der er lag af livet og din bevidsthed du endnu ikke har adgang til?Det spørgsmål har altid facineret mig – så meget at jeg ofte har søgt alternataive veje i min personlige udvikling.Tag med på min rejse med mit selvvidenskabelige forsøg med microdosing, med mig selv som forsøgskanin

Slået op af Microdoser i Tirsdag den 14. april 2020

I næste afsnit

I næste afsnit kan du se og læse hvilke udfordringer og overvejelser jeg skulle igennem, for at blive klar til at microdose

Artiklen her er en del af en serie

Følg microdoser

Følg diskussionen og få besked om nyt indhold og artikler, dér hvor det passer dig

Har du et spørgsmål?

Stil dit spørgsmål direkte til microdoser, via Facebook Messenger

Scroll til toppen