Se video længere nede i artiklen

Har du nogensinde overvejet om du lever som den bedste version af dig selv? Altså udlever dit fulde potentiale. Eller om der er lag livet og din bevidsthed som du ikke har adgang til?
Det spørgsmål har altid fascineret mig helt vildt.
Især synes jeg forholdet mellem hvordan vi tænker og hvordan vi lever er spændende. For i min model af verden er der ingen tvivl om, at tingene hænger sammen: Det jeg siger, det jeg gør og den jeg mener jeg er, er dybt relateret til den måde jeg tænker på.

De neurale netværk i min hjerne skaber mine tanker. Tanker bliver til ord. Ord bliver til handling. Handling bliver til adfærd. Adfærd bliver til karakter og personlighed. Med andre ord; måden hvorpå jeg tænker er i høj grad den jeg er.
Lad os et øjeblik lege at den præmis er rigtig…  at det jeg tænker, er den jeg er.

Kan jeg ændre den jeg er?

Så er det næste spørgsmål der står for, jo spørgsmålet: Kan jeg ændre min måde at tænke på? Kan jeg ændre mig selv? – kan jeg bryde mine mønstre? – kan jeg fysisk ændre min hjerne, til at tænke på en anden måde? Eller er det hele givet på forhånd? – gennem min arv og mit tidlige miljø.

Måske har du hørt nogen du kender sige – eller måske selv sagt – sætningen: “jeg er den jeg er – det kan jeg ikke ændre/gøre for”. Jeg tror vi kan ændre os hele livet – men jeg er også klar over at det bliver sværere og sværere, med tiden.

Hjernen er som modellervoks

Forsimplet set så fungerer hjernen og dens neurale netværk lidt som en klump modellervoks. Lige når det kommer ud af boksen er det helt blødt og formbart. Det fænomen kaldes neuroplasticitet. Og det er i virkeligheden fint ord for “formbar hjerne”. Som børn og unge har vi enorm høj néuroplatisicet. Vores hjerne former og tilpasser sig i takt med, at vi lærer og tilpasser os ind i den verden vi er født i.

Som tiden går, bliver modellervoksen mere stiv og hård. Den bliver sværere og sværere at modellere med. Og nogle steder kan den næsten virke som om den er blevet til porcelæn. Sådan er det også med vores hjerner. Vores måder at tænke på, vores holdninger og vores reaktionsmønstre bliver faste og effektive. Hjernen bliver en super tilpasset skulptur – hypereffektiv til at agere i den verden-  og det liv – vi lever i.

Optimalt ikke-optimalt

Det er jo fantastisk at vores hjerne kan det! Og i en optimal verden ville det da også være den perfekte tilstand at leve i. Hvis det da ikke lige var for det faktum; at vores hjerne måske ikke altid har tilpasset sig efter de bedste forhold. Måske har du oplevet svigt i din barndom. Været ude for et traume som voksen. Været stresset eller deprimeret over længere perioder. – Eller tillagt dig dårlige vaner gennem det liv du har levet.

Med andre ord: måske er dit – før så bløde – modellervoks, tørret ind i ikke så heldige folder og mønstre. Og nu er det pludseligt blevet svært; at droppe cigaretterne; At få bugt med den irrationelle vrede der kan komme over dig – eller svært at komme ud af de ængstelige tanker der holder dig fanget hjemme, mere end du dybest set har lyst til.

Artiklen fortsætter længere nede