Asger med grøn hjerne i hånden

Kan jeg ændre min hjerne?

Det her er uden tvivl det mest interessante, mest udfordrende og mest kontroversielle projekt jeg til dato har kastet mig over!

Microdosing

Med ultra små doser af psykedeliske stoffer vil jeg på egen krop erfare effekten af det trendende fænomen kaldet microdosing. Efter sigende skulle microdosing booste min kreativitet, gøre mig mere nærværende samt bedre til kompleks problemløsning. Og i det bagvedliggende styresystem (min hjerne) åbne op for at nye neurale netværk kan formes. Kort sagt: microdosing skulle efter sigende gøre mig i stand til at skabe nye måder at tænke på.

Konsekvenserne

Men omend det lyder besnærende at kunne blive mere kreativ og blive bedre til at tænke – så er der også en række konsekvenser jeg er nødt til at forholde mig til

Det fysiske

Jeg er nødt til at vide mere om hvad de fysiske konsekvenser kan være. Kan det være farligt for min fysiske krop – kan jeg skade min hjerne ved at microdose?

Det mentale

Og selv hvis der ikke er nogle fysiske skader, hvad så med det mentale? Psykedeliske stoffer er kendt for meget godt, men også for at have give nogle hårde og livslange aftryk på sindstilstandene ved nogle uheldige brugere. Kan jeg blive tosset af at microdose?

Det sociale

Ordet “stoffer” giver mig myrekryb at skrive. Ordet er SÅ tabubelagt og i det almene rum er der utrolig forudindtagethed når det handler om “stoffer”. Vil jeg kunne formidle at stoffer ikke bare er stoffer – men at en gruppe af stoffer – de psykedeliske stoffer – er af en særlig type, som er anderledes fra de andre stoffer. – og at alt der påvirker os i øvrigt er stoffer – også alkohol, nikotin og koffein. Bare at skrive sætningerne her virker forvirrende. Hvordan går det så ikke når jeg skal prøve at forklare mine venner, min familie, min drengs mor og min arbejdsplads om mit projekt og om microdosing. 

Det legale

Nåeja, -sidst men ikke mindst. Selvom der er tale om ultra små mængder af et givent stof – så kan det stadig være ulovligt at have med det at gøre. Der er ikke nogen minimums-grænse for hvornår et stof er ulovligt. Så den side af sagen skal jeg også se om jeg kan blive klogere på

Hvorfor?

Ja, det er et rigtig godt og sundt spørgsmål at stille. Helt ærligt; jeg er pisse nysgerrig! Jeg har alle dage været interesseret i hvordan vores hjerne fungere og i de metafysiske koncepter omkring bevidsthed og spiritualitet. Det har over tiden motiveret mig til arbejde med mig selv og min personlige udvikling i et hav af forskelligartede discipliner. Fra mnemoteknikker, mentale performance metoder, og NLP –  til mindfullness, meditation, tantra, yoga og ayurveda – over shamanistiske praksiser så som holotropisk åndedrætsterapi, trance-dans og ayahuasca.

Microdosing er interessant fordi det ser ud til at bygge bro mellem de metafysiske domæner; kreativitet og bevidsthed – og ind i vores hverdagsliv og vores kulturelle set and setting. Tilsyneladende uden at have den store pris – i hvert fald når man hører fortalerne.

Microdoser

Microdoser er mit projekt, min journal, min empiriske fortælling og det faktuelle reference punkt jeg støtter mig til på min rejse. Formatet bliver blogs, vlogs, artikler og nyheder og bliver forhåbentligt et balanceret mix mellem det objektive og det subjektive.

Følg projektet

Der er flere steder du kan følge projektet. Det fedeste og sjoveste er ved at abonnere til projektets Messenger kanal og ved at følge projektet på Facebook.

Kom tættere på!

Deltag i dialogen, og få nyheder og personligt indhold direkte i din Messenger

Bliv en del af communitiet

Følg microdoser på facebook, og bliv en del af communitiet Besøg Siden